23948sdkhjf

Efter et kvart århundrede er det slut for fynsk møbelbutik

En låst dør og slukket lys. Det er, hvad der har mødt kunder, der har forsøgt at erhverve sig møbler i en fynsk møbelbutik i Odense, skriver Fyens Stiftstidende.

Årsagen er ligetil - butikken, som har ligget på forskellige adresser i Odense i over 25 år, er erklæret konkurs i slutningen af februar.

Og deraf er butikken lukket ned, mens konkursbegæringen behandles. 

Det oplyser kurator Jan Bruun Jørgensen til Fyens Stiftstidende og tilføjer, at det er Gældsstyrelsen, der står bag begæringen. 

- Baggrunden for, at virksomheden økonomisk er endt i konkurs, har vi ikke på nuværende tidspunkt noget overblik over, erklærer han dog over for mediet. 

Tilgår man møbelbutikkens hjemmeside, er der intet nævnt om den verserende konkurssag - og Fyens Stiftstidende har også forgæves forsøgt at rette henvendelse til butiksindehaver Vivi Ann Garup. 

Farstrup Comfort Center er i øvrigt ikke at forveksle med virksomheden Farstrup Furniture A/S. 

Godt nok er førstnævnte forhandler af sidstnævntes produkter - men ellers er der ingen relation mellem de to virksomheder.

Farstrup Comfort Center kom ud af det seneste regnskabsår med en markant indskrænket bruttofortjeneste, som gik tilbage med 95 procent i forhold til året. 

Samtidig noterede virksomheden sig for et minus på bundlinjen på 221.000 kroner. 

Farstrup Comfort Center ApS
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta DKK DKK DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 28.000 514.000 386.000
Resultat af primær drift -217.000 238.000 -27.000
Resultat før skat -221.000 236.000 -28.000
Årets resultat -221.000 236.000 -28.000
Balancestatus 612.000 642.000 554.000
Egenkapital 198.000 419.000 235.000
Antal ansatte 2 2 2
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: konkurs møbler
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.457