23948sdkhjf

Møbelfabrikant ansætter ny direktør og bliver igen ejerledet

Den familieejede møbelproducent Fredericia Furniture har fået ny direktør. 

Og netop med afsæt i 'familie' har møbelfabrikanten fundet sin nye førstemand i skikkelse af Rasmus Graversen, der er tredje generation i familieforetagendet. Det skriver Børsen

Fredericia Furniture, der har licens til at producere møbelklassikere som Wegner og Børge Mogensen, har hovedsæde i Fredericia, men produktion i Svendborg. 

Virksomheden blev købt i 1955 af Rasmus Graversens farfar, Andreas Graversen, og siden har Fredericia Furniture været på Graversen-hænder. 

Indtil 2015 var Thomas Graversen direktør, men han overlod dengang roret til en udefrakommende - Kaja Møller - som altså nu afløses af Rasmus Graversen. 

- Det har været enormt vigtigt for mig, at man ikke bare kunne sige, at jeg bare har fået stafetten, fordi jeg er tredje generation. Selvfølgelig er det derfor, jeg har fået den, det ved jeg godt. Men jeg vil gerne være kvalificeret på en anden måde end bare at være søn, siger den nye møbeldirektør. 

Rasmus Graversen og den øvrige familie - far, mor og to søstre - ejer hver især 25 procent af virksomheden. 

Den nye direktør tiltræder i stillingen 1. maj. 

FREDERICIA FURNITURE A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 85,0 100,3 51,2
Resultat af primær drift 23,0 37,5 15,7
Resultat før skat 24,7 38,4 16,9
Årets resultat 18,9 29,6 13,1
Balancestatus 140,3 146,8 125,4
Egenkapital 67,7 68,5 58,9
Antal ansatte 109 110 57
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: direktørskifte møbler
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.434