23948sdkhjf

Danske møbelproducenter jubler over britisk kopi-lov

Hos Fritz Hansen og Fredericia Furniture glæder man sig til at få sat en stopper for kopier af danske designklassikere.
I Storbritannien kommer designbeskyttelsen fra oktober 2013 til at gælde i 70 år mod tidligere 25 - en lovgivning, der svarer til den vi har i Danmark. Og den melding vækker naturligvis glæde i den danske møbelbranche, skriver Politiken.

- Ændringen sender et længe ventet signal til branchen om, at rettigheder til design er lige så vigtige og relevante som de rettigheder, en forfatter har til sine bøger, eller som en musiker har til sin musik, oplyser direktøren for møbelfabrikken Fritz Hansen, Jacob Holm, i en mail til avisen.

Også Thomas Graversen, direktør i Fredericia Furniture glæder sig over at få lukket hullet i Storbritannien, der gør op med forvirringen om kopiprodukter.

- På lang sigt vil det have den glædelige effekt, at folk ikke skal rende og blive irriterede over alle de kopier, der florerer på markedet. Men jeg er ikke så naiv at tro, at de, der ville have købt en kopi, i stedet for køber en original – det er to vidt forskellige folkefærd, udtaler Thomas Graversen til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08