Ny naturrapport kalder på mere biodiversitet i de danske skove.  Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Meget mere levende natur og ilt til Danmarks gispende biodiversitet kræver store områder med sammenhængende natur på minimum 500 og gerne 5.000 hektar.

Men det kan vi faktisk sagtens få i Danmark. Uden at ruinere statsbudgettet.

Det er det overraskende hovedbudskab i den hidtil mest omfattende analyse af biodiversiteten på de danske natur-, skov- og landbrugsarealer.

- Danmark har EU's mest truede og dårligste natur. Men vi har stadig muligheden for også med en overskuelig økonomisk indsats at få en meget mere varieret natur til gavn for os allesammen, siger Carsten Rahbek, professor i biodiversitet på Københavns Universitet.

Han står sammen med Anders Højgård Petersen bag rapporten, der er lavet i samarbejde med Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Danmark skal som de øvrige EU-lande sikre 30 procent beskyttet natur. I dag har vi kun omkring to procent.

- Mange mener, at det er umuligt på vores lille og landbrugsintensive areal. Men vores budskab er, at det kan sagtens lade sig gøre. Vi anviser også de oplagte områder at gøre det på, siger Carsten Rahbek.

- Danmark har hidtil lavet småprojekter, som ingen reel effekt har på naturen. Vi har her fokuseret på store, der batter noget, og som bør tages først. Så er der nogle småprojekter, som bagefter vil hænge fint sammen med de andre.

Rapporten peger på 239 store naturområder, som svarer til 20 procent af det danske areal. Med efterfølgende udbygning med ti procent yderligere områder og ny natur kan de 30 procent nås.

Skovene i frontlinjen 

I analysen er det primært de danske skovområder, der holder for i omlægningen til mere biodiversitet.

Det bekymrer administrerende direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen.

- Det er rigtig fint med hensynet til øget biodiversitet. Men det ligner en teoretisk øvelse, hvor man tegner nogle streger på et kort uden at skele til at sikre træ til den grønne omstilling, plads til vindmøller og solceller og plads til udvikling i landdistrikterne, siger han.

- Vi har jo stadig privat ejendomsret i Danmark. Så når man i analysen vil lægge bånd på 55 procent af det private skovareal, skal man også tænke på, hvor mange der har lyst til derefter at plante ny skov i fremtiden, siger han med henvisning til det politiske mål om at rejse 250.000 hektar ny dansk skov.

Anders Frandsen peger samtidig på, at de private skove har gjort meget for biodiversiteten.

- Derfor er det lidt mærkeligt, at man nu vil straffe dem ved at lægge bånd på netop dem.