23948sdkhjf

Gammel møbelfabrik vækket til live i nyt selskab med kendte ejere

To forretningspartnere, der har mange år i møbelbranchen bag sig, har kastet sig over et nyt projekt på Sydfyn

I over 50 år husede Faldsled, en lille havneby på Fyn, Faldsled Stole og Møbelfabrik. 

I 1993 lukkede fabrikken, der siden ikke har været i brug. 

Men det har makkerparret Peter Serup og Martin Colberg, der begge har deltaget i DR-serien "Danmarks næste klassiker", nu gjort en ende på. 

Peter Serup og Martin Colberg

  • Peter Serup (1994) har arbejdet med træ, siden han som 6-årig blev stillet foran en drejebænk af sin farfar. 
  • Senere blev han uddannet som møbelsnedker, hvor han afsluttede sin svendeprøve med højeste udemærkelse og efter en tur i Livgarden også som møbeldesigner fra designskolen i Herning.
  • Martin Colberg (1971) er oprindeligt uddannet som markedsøkonom og kom ved et tilfælde som 21-årig ind i møbelbranchen i 1993, hvor han sidenhen over tre årtier har beskæftiget sig med både salg, produktudvikling, produktion og design.
  • De to lærte hinanden at kende, da Peter søgte en praktik i Martins tidligere virksomhed. Et praktikophold blev til to, så til tre og et kammeratskab med bund i en fælles vision for den danske møbelbranches fremtid afstedkom, at de to i januar 2024, seks år efter deres første møde, stiftede Serup & Colberg som lige partnere.

Kilde: Serup & Colberg

De stiftede således i januar i år selskabet Serup & Colberg, som har genoplivet aktiviteterne på Faldsled Stole og Møbelfabrik. 

Det er sket "med visionen om at trække dansk møbelindustri i en anden retning end den, som den store strømning fører mange af branchens virksomheder i disse år", skriver Serup & Colberg i en pressemeddelelse. 

Store planer

Planen for Serup & Colberg er at afsætte selskabets egne møbler direkte til privatmarkedet i Danmark, ligesom man samarbejder med arkitekter og professionelle aktører på markedet for erhvervsindretning. 

Virksomheden har allerede udgivet sine første møbler - en stol og en bordserie opkaldt efter deres nye hjemby, Faldsled. 

Det blev officielt lanceret under 3 Days of Design i København tidligere på sommeren, hvor Wood Supply også var til stede. 

Og fra september i år vil der igen blive produceret møbler på den nyrenoverede fabrik i den fynske havneby. 

- For vores kunder betyder det noget, at tingene er lavet herhjemme i Danmark, og at vi går så meget op i kvaliteten på det, vi laver. Derfor er vores bedste salgsargument også bare at åbne dørene og vise, hvordan vi tilgår moderne møbelproduktion i en ret kompromisløs kvalitet, udtaler Peter Serup. 

Han og Martin Colberg har i øvrigt begge en fortid i True North Designs. Læs mere om det her

Se nøgletal for:
Læs mere om: møbelfabrik
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.468