Byggecentre hårdt plaget af svindel: - Vi mangler værktøjer
Af Palle Thomsen er ikke ude på at forklejne almindeligt butikstyveri. Men det er nu engang svært at slippe ud af Netto med Nescafé for et sted mellem 50.000 og 300.000 kr.
Tyverier i den størrelsesorden er imidlertid ikke noget ukendt fænomen hos landets byggecentre, hvor man efterhånden er ved at være godt træt af kreative kriminelle.
- Der findes ingen opgørelse over, hvor meget det her koster byggecentrene, men når vi er oppe i de beløb, skal der jo ikke mange tilfælde til, før det løber op, siger Palle Thomsen, direktør i brancheforeningen Danske Byggecentre.
Udnytter tilliden
Ifølge Palle Thomsen er kreditgivende virksomheder et oplagt mål for svindlere, fordi forretningsmodellen i høj grad er bygget på tillid.
- Håndværkere har brug for at kunne købe materialer på kredit og så betale, når de selv får penge for opgaven, forklarer han.
Og det er netop de kreditsystemer, som mindre hæderlige kunder efterhånden har fundet en række mere eller mindre vellykkede måder at udnytte.
- Der findes de typer, som får kredit, men som registrerer sig med eget kort og NemId – det er dem, vi kalder harakiri-banditter, for de ved, at det går galt på et tidspunkt, men som måske står i en desperat situation, hvor de skylder penge væk, siger Palle Thomsen om svindlerne i den mindre kreative ende af skalaen.
Der findes imidlertid også de, der går langt mere dedikeret til værks, og særligt de senere år har den såkaldte cvr-svindel vundet indpas.
Sådan undgår du kreditbedrageri
Dansk Erhverv advarede i juli om, at cvr-svindlen er for opadgående i landets byggecentre og andre kreditgivende virksomheder. I den forbindelse kom erhvervsorganisationen med fire råd til at undgå den voksende kriminalitetsform.
Der anbefales at man er opmærksom på de fire nedstående punkter når varer sælges på kredit:
- Hold øje med ordrer, der afviger fra normalen: Hvis ordren kommer fra en ny kunde, eller adskiller ordren sig fra en eksisterendes kundes købsmønster, så er det særligt vigtigt at være opmærksom. Dette gælder særligt også, hvis ordrens indhold ikke matcher kundens virksomhed og gøremål.
- Tjek leveringsadressen: Hvis kunden ønsker at få varen leveret på en offentlig adresse, eksempelvis en parkeringsplads eller udenfor en byggeplads, kan der være tegn på svindel.
- Tag kontakt til kunden: Verificer ordren ved at ringe til den virksomhed, der er tilknyttet CVR-nummeret, som kunden har opgivet ved oprettelse af kreditten. Herunder skal man dog være yderligere opmærksom på, at svindlere kan oprette falske virksomhedshjemmesider og tilhørende mailadresser samt telefonnumre.
- Indfør godkendelse med MitID: Stil krav til nye kunder om validering med MitID eller MitErhverv, når der modtages ordrer afgivet på kredit. På denne måde kan man sikre, at man kender identiteten på kunden.
Dansk Erhverv
Kort fortalt udgiver de kriminelle sig her for at komme fra en etableret virksomhed og får dermed adgang til at købe på kredit.
Det fænomen har man blandt andet oplever hos sjællandske Johannes Fog, hvor cvr-svindlen ifølge økonomidirektør Mads Hvelplund har kostet kæden et “anseeligt millionbeløb”.
- Det er blevet et kapløb mod svindlerne. Vi implementerer nogle processer, som skal modvirke svindel, og så finder de ud af, hvordan de kan omgå de processer, så vi må implementere nogle nye igen, siger han til Børsen.
Stilladser, vejsalt og hvidevarer
Det er ikke kun landets byggecentre, der har stiftet bekendtskab med den cvr-baserede svindel. I vinter blev to stilladsvirksomheder kort efter hinanden udsat for lignende kriminalitet, og i den mest omfattende af sagerne slap svindlerne afsted med materiel for omkring 3 mio. kr.
Det til trods for at Dennis Jedig Busk, daglig leder hos Jerslev Stilladser, ellers mente at have gjort sit forarbejde, før man tog imod den nye kunde i butikken.
- De fortalte, at de kom fra det her firma, og vi kontaktede vores kreditforsikringsselskab, der gerne ville forsikre, fortalte han i marts til Mester Tidende.
Ikke desto mindre forsvandt altså, hvad der svarer til ti vognlæs stillads og materiel fra den fynske adresse, virksomheden havde leveret det til, og netop Fyn skulle vise sig at være epicenter for en anden af forårets store cvr-svindelsager.
I slutningen af marts kunne politikredsen således slå til i en stor, målrettet aktion, hvor 12 personer blev anholdt og sigtet, mistænkt for at indgå i et kriminelt netværk.
I store lagerhaller fandt politiet alt fra varmepumper, vejsalt og hvidevarer til byggematerialer, palleløftere og maling, og også her havde de kriminelle skaffet kosterne ved at oplyse cvr-numre og navne fra reelle firmaer.
I flere tilfælde havde de sågar oprettet falske hjemmesider med tilhørende falske mailadresser og telefonnumre, og Michael Lichtenstein, der er vicepolitiinspektør i afdelingen for økonomisk kriminalitet ved Fyns Politi, kategoriserede det som et tilfælde af “særdeles organiseret og omfattende kriminalitet”.
Mangel på ressourcer
Derfor fastslog vicepolitiinspektøren også, at der er tale om en type kriminalitet, man hos Fyns Politi tager meget seriøst.
- Det her er et stort problem i vores tillidsbaserede samfund, hvor vi jo er vant til at kunne stole på hinanden. Derfor er det også noget, vi ser på med stor alvor, for det er undergravende, når de kriminelle udnytter den tillid, sagde Michael Lichtenstein i marts.
De gode intentioner er dog ikke tilstrækkeligt til at sikre, at svindelsager som den fynske opklares – og slet ikke at opklaringen går hurtigt.
I juni viste en statistik fra Anklagemyndigheden, som TV2 Fyn havde fået aktindsigt i, at politiet på landsplan brugte 656 dage i gennemsnit på at efterforske en sag om økonomisk kriminalitet i 2023. Et tal, der er mere end fordoblet siden 2018, hvor politiet i gennemsnit brugte 326 dage på en sag.
Og værst står det faktisk til på Fyn, hvor sager afgjort i 2023 i gennemsnit tog 830 dage at behandle fra anmeldelse til politiet enten droppede sagen eller rejste tiltale.
- Det er utilgiveligt, at sagsbehandlingen er så langtrukken. Vores fokus er på at få den nedbragt hurtigt, sagde Michael Lichtenstein i den forbindelse til TV2 Fyn.
Forklaringen skal blandt andet findes i, at antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet de seneste år er eksploderet.
Ifølge en opgørelse, mediet Frihedsbrevet foretog i sommer, steg antallet af anmeldelser i årene 2009 til 2023 med svimlende 570 pct., mens de ressourcer, politiet allokerede til området, i samme periode blot voksede med 250 pct.
- Det er jo også noget af det, som Politiforbundet har gjort opmærksom på gennem de seneste år. At vi simpelthen er for få til at kunne leve op til de forventninger, som borgerne har. Vi har ikke de ressourcer, som det kræver, desværre, sagde Politiforbundets formand Heino Kegel i den forbindelse til mediet.
Sagen i egen hånd
Og så er vi tilbage på Palle Thomsens kontor. For politiets mangel på ressourcer er også en, man har bemærket hos byggecentrenes brancheforening.
- Vi hører fra medlemmerne, at det kan tage rigtig lang tid, før der sker noget i de her sager Palle Thomsen, direktør i Danske Byggecentre
- Vi hører fra medlemmerne, at det kan tage rigtig lang tid, før der sker noget i de her sager, siger direktøren.
Derfor har Danske Byggecentre selv forsøgt at dæmme op for svindelnumrene med tiltaget Svindsiden, der gik i luften ved årsskiftet.
Her kan byggecentrene i et lukket forum dele videoovervågning, cvr-oplysninger og nummerplader med hinanden og dermed både gøre tilværelsen lidt sværere for turnerende svindlere og holde sig ajour med de nyeste påfund. En mulighed, der har været lovlig siden 2018, men som ifølge Palle Thomsen langtfra har været nogen snuptagsløsning.
- Vi har måttet søge tilladelse hos Datatilsynet, og vores system skal tryktestes to gange årligt. Vi har ansat en tidligere politibetjent, der sidder og vurderer, hvad der kan og hvad der ikke kan deles, og der er nogle meget strenge regler, vi skal overholde – for eksempel skal der foreligge en politianmeldelse, hvis man skal have lov at dele noget på siden, fortæller han.
Ønsker flere værktøjer
Ifølge Palle Thomsen har Svindsiden allerede ført til, at svindlere har måttet se nye forsøg på svindel forpurret, ligesom forummet har afsløret nye mønstre, som byggecentrene har kunnet advare såvel hinanden som politiet om.
- Og som udgangspunkt er politiet glade for hjælpen, må jeg sige. Det gør jo også deres arbejde nemmere, at vi kan bidrage med det materiale, også når det kommer til efterforskningen af de enkelte sager, siger branchedirektøren.
På mange måder er Palle Thomsen altså godt tilfreds med resultatet af det hårde arbejde. Ikke desto mindre finder han, at set-uppet med relativt få justeringer kunne blive endnu mere effektivt, var det da ikke for et par lovmæssige benspænd.
- Selvfølgelig skal der være skrappe regler for, hvordan man gør, og hvad man må og ikke må i sådan en sammenhæng - men vi oplever, at vi mangler nogle relativt simple værktøjer, som ville give os langt bedre forudsætninger for at undgå den her svindel, lyder det.
Derfor er håbet i brancheforeningen, at man på Christiansborg får øjnene op for problematikken og kommer landets kreditgivende virksomheder i møde med et par branchespecifikke lempelser.
- For eksempel kunne vi ønske os adgang til nummerpladeregistret, som nogle brancher har. Så ville man kunne reagere med det samme, hvis en nummerplade eksempelvis var registreret som stjålet, lyder et af de konkrete bud.
Højt på ønskelisten står også en lempelse af reglen om, at videoovervågning skal slettes inden 30 dage.
- Her er problemet jo, at de netop køber på kredit – og så går der gerne løbende måned plus 30 dage, før man overhovedet opdager, at man er blevet svindlet Palle Thomsen, direktør i Danske Byggecentre
- Her er problemet jo, at de netop køber på kredit – og så går der gerne løbende måned plus 30 dage, før man overhovedet opdager, at man er blevet svindlet, siger Palle Thomsen, der finder, at en lempelse ville komme flere til gode.
- Det er hjælp til selvhjælp, også for politiet, fordi vi med tiltagene kan være med til at forebygge og forhindre kompleks kriminalitet, som politiet derved slipper for at bruge ressourcer på.
