23948sdkhjf

Moelven styrer mod betydeligt svagere 2013

Trævarekoncernen med afdeling i Albertslund måtte indkassere et driftsunderskud på 28 millioner norske kroner i regnskabsårets tredje kvartal.
Med det negative kvartalsresultat har Moelven foreløbig tabt lidt over 80 mio. NOK på driften i 2013, og selvom koncernen forventer et bedre fjerde kvartal end sidste år, ventes året samlet set at blive betydeligt svagere end i 2012. Her blev det til et samlet driftsresultat på 17 mio. NOK og et årsresultat efter renter og skat på minus 47 mio. NOK.

I løbet af tredje kvartal er koncernens virksomheder blevet gennemgået, og der er identificeret en række tiltag med tæt opfølgning, som skal forbedre resultaterne for den løbende drift og reducere risikoen for tab knyttet til enkeltstående projekter. Der er også igangsat et projekt, som skal frigøre arbejdskapital.

- Vi har desuden lagt en periode med mange investeringsprojekter bag os. Det betyder, at vi kan reducere investeringsniveauet betydeligt i den kommende tid og koncentrere os helt og holdent om effektiv drift. Jeg forventer, at de forskellige tiltag vil give os bedre resultater, siger Rindal.

Bedring for savværkerne
Målt mod samme kvartal sidste år vil årets forbedrede resultater i savværksdivisionen Timber, Moelven Elektro AS og Moelvens indretningsselskaber kun delvist kompensere for svækkede resultater i byggevaredivisionen Wood, limtræsselskaberne og byggemodulvirksomheden i Sverige. Periodens resultat efter renter og skat blev minus 26 mio. NOK mod et minus på 29 mio. NOK i tredje kvartal sidste år.

- For Timbers savværk er markedsbalancen i bedring. Efterspørgslen er marginalt forbedret på enkelte markeder, mens produktion og lagerniveauer for industritræ er reduceret. Samtidig ser vi, at råstoftilgangen for vores tømmerforbrugende enheder og afsætningsmulighederne for flisprodukter har været tilfredsstillende, og de tilpasninger, der blev iværksat efter nedlæggelsen af Södra Cell Tofte, har fungeret som tiltænkt, siger Hans Rindal.

Byggesystemdivisionen har en tilfredsstillende ordrebeholdning og med en bedre sammensætning end på samme tidspunkt sidste år. For industritræ forventes der en fortsat bedring af prisbilledet internationalt i fjerde kvartal. I Skandinavien forventes der ingen større ændringer ud over normale sæsonmæssige udsving på byggevaremarkedet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08