23948sdkhjf

Røsfeld vil vende minus til plus

En ny og styrket salgsorganisation skal vende minus til plus for den århusianske leverandør af kontormøbler.
Røsfeld fik i 2012/13 et underskud før skat på 1,2 mio. kr. efter et underskud på 517.000 kr. året før. Bruttofortjenesten faldt fra 11 millioner kroner i 2011/12 til godt 9 millioner i 2012/13.

Ifølge ledelsesberetningen er markederne for kontormøbler og kontorartikler generelt under stærkt pres, hvilket er årsagen til, at virksomhedens omsætning og dækningsgrad det seneste år er faldet.

Ledelsen mener at have grund til at forvente et positivt resultat for det kommende år, eftersom virksomheden har styrket og udviklet sin salgsorganisation. Ligeledes forventes en omlægning af logistikken til centrallager at medføre væsentlige omkostningsbesparelser og øge konkurrencekraften fremadrettet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065