23948sdkhjf

Junget på opkøb i Norge

Leverandøren af bl.a. maskiner til træindustrien etablerer sig i Norge med et nyt datterselskab.
Junget A/S skruer nu op for indsatsen på det norske marked. Som et led i en vækststrategi har leverandør af løsninger til træ-, aluminium- og plastindustrien købt den norske virksomhed Hårdmetallverktøy i Kristiansand, der fortsætter under navnet Junget/Hårdmetallverktøy Norge.

- Købet af Hårdmetallverktøy kommer på et tidspunkt, hvor vi har fokus rettet mod at styrke vores salg af optimeringsløsninger til industrien, fortæller chefen for værktøjsdivisionen Per K. Pedersen, der vurderer, at Hårdmetallverktøys kompetencer vil passe perfekt ind i Jungets eksisterende palet af ydelser.

På det norske marked er det samtidig tanken, at det nye selskab i Kristiansand skal være base for Jungets bestræbelser på at sælge og servicere højteknologiske værktøjsløsninger.

Tidligere ejer som konsulent
Et vigtigt element i overtagelsen af Hårdmetallverktøy har ifølge Per K. Pedersen været, at den tidligere ejer, Even Rasmussen, har sagt ja til at fortsætte som konsulent under det nye ejerskab.

- Evan Rasmussens erfaring og kendskab til kunderne og markedet generelt er unikt, og han er derfor en vigtig brik i vores vækstplaner i Norge, siger Per K. Pedersen.

Han tilføjer, at Junget i første omgang supplerer med salgsressourcer fra det danske selskab, men at der på længere sigt vil blive tale om at opruste lokalt.

Reducerer kundernes omkostninger
Junget oplever i øjeblikket stor succes med et optimeringskoncept, hvor virksomheden tilbyder at gennemgå kundernes produktion med henblik på at skabe omkostningsreducerende forbedringer.

- I virkeligheden er konceptet meget enkelt at forklare kunderne. Det handler nemlig helt basalt om at sikre dem den lavest mulige omkostning per produceret meter træ. Og den slags er noget, der falder i god jord; ikke mindst i en tid, hvor omkostningsoptimering er en helt afgørende faktor for de fleste industrivirksomheders konkurrenceevne, slutter Per K. Pedersen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078