23948sdkhjf

Røsfeld indtræder i stærkt fællesskab

Den familieejede leverandør af kontormøbler og -artikler er blevet medejer af Redoffice Supply & Logistics og lægger dermed lager- og indkøbsfunktionen ud af huset.
Udsigten til bedre handelsbetingelser og et markant større sortiment er baggrunden for, at Røsfeld A/S fra årsskiftet er indtrådt i ejerkredsen bag kontorforsyningsselskabet Redoffice Supply & Logistics.

- Takket være større indkøbsrater kan vi tilbyde vores kunder endnu bedre betingelser end hidtil, og ved at lægge lager og indkøb ud af huset kan vi fokusere på det, der giver størst værdi for vores kunder, nemlig service, rådgivning og leverance. På den måde kommer vores deltagelse i Redoffice Supply & Logistics uden tvivl til at komme vores kunder til gavn, siger administrerende direktør John Hermann.

Redoffice Supply & Logistics blev dannet i 2013 af Redoffice, Scan Office og Zap-in og samler indkøbs-, lager- og marketingfunktioner på tværs af de tre kæder. Det er sket i erkendelse af, at en fælles indkøbsstrategi er essentiel for at sikre konkurrencekraften på et marked, som stiller store krav til priser og levering.

- Med Redoffice Supply and Logistics som forsyningspunkt har vi rustet os til fremtiden, og de krav vores kunder stiller. At vi nu er indtrådt i ejerkredsen er et stort og nødvendigt skridt i forhold til, at vores kunder kan få den bedst tænkelige service til markedets bedste priser, fortsætter John Hermann og understreger, at Røsfeld fortsat vil være en selvstændig, familieejet virksomhed.

- Røsfeld fortsætter som hidtil. Vi er stadig en familieejet virksomhed, som holder ved de værdier, vi står for. Beslutningen omkring at gå ind i Redoffice Supply & Logistics er primært en strategisk beslutning som skal styrke virksomhedens konkurrencekraft til fremtiden.

Læs også: Tre kæder går sammen om indkøb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079