23948sdkhjf

KPK klar til nyansættelser

En positiv udvikling baner vej for op mod tyve nyansættelser i produktionen.
Flere vinduesfabrikker har på det seneste meldt ud, at de søger nye medarbejdere, og nu er turen kommet til KPK Døre & Vinduer i Nykøbing Mors.

- Det kommer selvfølgelig an på antallet af ordrer, men som udviklingen går lige nu, lader det til at blive aktuelt med ansættelse af 10 til 20 personer yderligere i produktionen, siger direktør Henrik Nyby til Nordjyske.dk.

KPK-direktøren, som i forvejen beskæftiger 180 medarbejdere, forventer ikke, at det bliver et problem at finde ansøgere med de rette kvalifikationer:

- Jeg synes ikke, det er vanskeligt for os at få fat på gode folk. Det kan måske også skyldes, at vi har et ry i området for at være en god stabil arbejdsplads, siger han.

KPK Døre & Vinduer er en del af Inwido-koncernen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063