23948sdkhjf

Erik Jørgensen-direktør: Et overgangsår med pil opad

Den fynske møbelfabrik mærker stigende efterspørgsel, men vil endnu ikke helt afblæse krisen.
Efter to år med underskud kom Erik Jørgensen Møbelfabrik væsentligt bedre gennem regnskabsåret 2012/13 med et plus på 1,27 mio. kr. før skat.

Resultatet er det bedste i fem år, og i et interview med Fyens Amts Avis giver direktør Niels Jørgensen udtryk for en forventning om, at 2013/14 ender på et tilsvarende niveau.

- Det ser ud til, at det her regnskabsår bliver et overgangsår med pil opad, for kunderne holder stadig lidt igen, når det kommer til anskaffelser til boligen. Men vi kan mærke, at der er en stigende efterspørgsel, siger Niels Jørgensen, der ejer fabrikken sammen med broderen Ole Jørgensen.

Erik Jørgensen Møbelfabrik, der fylder 60 år i år, kan glæde sig over, at omsætningen ligger omkring 30 procent højere end på samme tidspunkt sidste år. Niels Jørgensen vurderer selv, at der først for alvor kommer gang i hjulene om et års tid.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078