23948sdkhjf

Strategisk generationsskifte hos Sika Design

Kurvemøbelvirksomheden Sika Design i Rynkeby på Fyn har netop gennemført et strategisk generationsskifte – ejerskiftet får dog ingen praktisk betydning for virksomheden.
Ny ejer af Sika Design er Louise Andreasen – hun har netop købt sin fars aktiepost i virksomheden, skriver Fyens.dk.

Strategisk ejerskifte
Louise Andreasen beholder efter ejerskiftet sin titel som marketing director, mens Knud Andreasen stadig skal tituleres direktør. Der er heller ingen planer om, at Knud Andreasen skal på pension inden for en nær fremtid og ansvaret for virksomhedens ledelse deles stadig ligeligt mellem far og datter.

Årsagen til generationsskiftet skal findes et helt andet sted.

- Der er sket nogle ændringer i reglerne for generationsskifte, som betyder, det var fordelagtigt at gennemføre ejerskiftet nu. Målsætningen er selvfølgelig at sikre virksomheden i fremtiden, fortæller Louise Andreasen til avisen.

Kurvemøbler og dansk design
Sika Design producerer og sælger kurvemøbler i hele verden og er især kendt for anvendelsen af naturmaterialet rattan. Og netop i denne niche er Louise Andreasen i færd med at opbygge et helt nyt brand, hvor rattan og dansk design kombineres.

- Som noget nyt er vi begyndt at producere møbler lavet af kendte danske designere, blandt andre Arne Jacobsen og Nana Ditzel. Det sætter os i en helt anden grad på landkortet og er med til at give os et stærkt brand, fordi kombinationen dansk design og naturmaterialet rattan er unik, siger Louise Andreasen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109