23948sdkhjf

Trecifret millionbeløb skal globalisere Muuto

Investeringsforeningen Maj Invest skyder 100 mio. kr. i det danske designfirma Muuto - Storstilet vækststrategi sættes i værk.
Maj Invest lægger 100 mio. kr. for 45 procent af designvirksomheden Muuto og køber dermed Vækstfonden ud, skriver dagbladet Børsen.

Ekspansionsplaner & omsætningsvækst
Muuto har siden 2009 leveret en årlig gennemsnitlig vækst på 40 procent og et regnskab med voksende overskud. Omsætningen i dag ligger et sted mellem 150 og 200 mio. kr., og det er her, der blandt andet skal sættes ind, lyder det fra direktør i Maj Invest og ny bestyrelsesformand i Muuto, Erik Holm.

- Muuto skal firedoble sin omsætning, og indtjeningen skal følge med. Vi skal op og skabe en virksomhed med langt over 500 mio. kr. i omsætning, siger han til Børsen.

Ambitionen for Maj Invest er at skabe en global storspiller inden for møbler.

Sætter sig ikke for bordenden
At Maj Invest har købet sig ind i stedet for Vækstfonden skal ikke ses som en redningsaktion. Ifølge Erik Holm er Muuto en veldrevet forretning, der tjener penge og som samtidig har et enormt vækstpotentiale.

Vækstfonden har været med i Muuto med en ejerandel på 35 procent i de seneste seks år og ville sælge og derfor kunne Maj Invest få foden inden for. Men Maj Invest køber sig ikke ind for at tage styringen, og det glæder de to stiftere Kristian Byrge og Peter Bonnen, der i dag sidder på 55 procent af aktierne i Muuto.

- Vi har fået flere henvendelser fra andre investorer, som vil ind og sidde for bordenden og have aktiemajoriteten i selskabet, men vi har sagt nej tak. Vi har stadig mange planer i selskabet, vi gerne vil føre ud i livet, siger Kristian Byrge til Børsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079