Jysk udvider med lager i Horsens
Koncernen har lejet sig ind i en 36.000 kvadratmeter stor ejendom, der bliver et supplement til højlageret i Uldum.
Ejendommen på Vejlevej har tidligere huset Friis Møbler og blev for nylig solgt til nedbrydningsfirmaet P. Olesen & Sønner.
Jysk åbnede i 2009 et 64.000 m² stort højlager i Uldum, men har altså nu brug for mere plads til det voksende varelager.