Når dårligt myndighedshåndværk bremser væksten
”I træ- og møbelindustrien støder vi desværre ofte på eksempler på dårligt myndighedsarbejde, som både påfører virksomhederne ekstra omkostninger og unødvendigt timeforbrug”, skriver TMI-direktør Flemming Larsen i dagens klumme.
Det offentlige er også en myndighed i forhold til virksomhederne, der påvirker virksomhederne på mange måder gennem regulering og kontrol. Det er afgørende for samspillet mellem virksomheder og det offentlige, at det fungerer på en måde, som ikke belaster virksomhederne unødigt. Sker det ikke, vil virksomhedernes energi blive brugt til andre ting end til at skabe den omsætnings- og beskæftigelsesvækst, som alle vel ønsker.
I træ- og møbelindustrien støder vi desværre ofte på eksempler på dårligt myndighedsarbejde, som både påfører virksomhederne ekstra omkostninger og unødvendigt timeforbrug. Problemerne forekommer især på områderne offentlige udbud og arbejdsmiljø.
Udbudsfejl svækker konkurrencen
I de senere år er flere af de udbud, som er gennemført på møbelområdet, enten blevet aflyst eller ændret fundamentalt som følge af fejl i processer eller kravspecifikationer.
Et frisk eksempel er annulleringen af et stort udbud på kontormøbler til fire danske regioner, der er sket som følge af, at der er blevet klaget over udbudsbetingelserne. De berørte virksomheder må nu konstatere, at de mange ressourcer, de har brugt på at udarbejde tilbuddene, enten er spildt eller i bedste fald skal bruges én gang til, hvis kontrakterne udbydes igen.
For de virksomheder som byder – uanset om de vinder ordren eller ej – er disse konstante ændringer i udbudsmaterialet og udbudsforløbet både en væsentlig omkostning og et stort irritationselement. For udbyderne kan det betyde, at færre virksomheder vil bruge energi på at give tilbud. Det svækker konkurrencen og vil i sidste ende kunne gå ud over skatteyderne, da de offentlige indkøbere dermed risikerer at gå glip af de bedste og billigste produkter.
En bedre udbudspraksis
I det kommende år vil et nyt EU-udbudsdirektiv skulle omsættes til dansk lovgivning. Med en fornuftig implementering af dette direktiv er der en god anledning til at sikre en bedre udbudspraksis.
En god praksis består blandt andet i en bedre dialog med branchen forud for færdiggørelse af udbudsmateriale samt sikring af, at de instanser og personer, som har teknisk fagligt overblik over de mange EU-krav, standarder og nationale reguleringer, bliver inddraget tilstrækkelig tidligt og i tilstrækkeligt omfang i udbudsprocessen.
Dermed vil risikoen for fejl kunne holdes nede på et minimum – til gavn for både virksomheder, udbudsmyndigheder og skatteborgere. Fra Træ- og Møbelindustriens side er vi parate til konstruktivt samarbejde med udbyderne om at skabe de bedst mulige rammer for en hensigtsmæssig praksis.
Fejl i Arbejdstilsynets påbud
På arbejdsmiljøområdet blev der for nyligt offentliggjort en oversigt over, hvor mange klager over Arbejdstilsynets påbud der efterfølgende er blevet ændret af Ankenævnet. Det drejer sig om en betydelig procentdel. Det er dog kun toppen af isbjerget, for mange sager bliver trukket tilbage, før de kommer til behandling i Ankenævnet.
Ligesom i udbudsmaterialet er det håndværket, som bare ikke er godt nok. Når vi vover en påstand om, at der kun er tale om toppen af isbjerget, skyldes det, at en lang række virksomheder i dialogen med Arbejdstilsynet enten kommer overens om fornuften i de ændringer, som Arbejdstilsynet påpeger, eller – hvad der er endnu værre – at de ikke ønsker konflikt med myndigheden og derfor vælger at følge et påbud, som de ikke nødvendigvis finder logikken i. En stor del af disse påbud har også indbygget formelle fejl, som gør dem ugyldige, men de fremtræder ikke i statistikken.
Mange træ- og møbelvirksomheder har et glimrende samarbejde med Arbejdstilsynet, men der er desværre også en række tilfælde, hvor det går helt galt – hvor det virker lidt tilfældigt hvilke påbud, der gives, hvor der er en stor ujævnhed i bedømmelserne, eller hvor de forandringer, som er aftalt med en tilsynsperson, ikke anerkendes af den næste. Der er således ikke tale om arbejdsændringer eller regelændringer, men alene nye skøn.
Alle er interesseret i et godt arbejdsmiljø, og man skal ikke blive syg eller skadet af at gå på arbejde – de ansatte er til låns i på vores arbejdspladser. I Træ- og Møbelindustrien arbejder vi strategisk med løbende at gøre arbejdspladsen mere sikker, og dette sker i samarbejde med fagbevægelsen. Dette samarbejde har ført til en positiv udvikling i branchen.
Hvis dialogen mellem virksomheder og myndigheder bliver dårlig, og der begynder at opstå en mistillid til at Arbejdstilsynet kan udføre sit håndværk professionelt, er der ingen der vinder. Dette er blot to eksempler på, at kæden nogle gange hopper af, og at der er behov for at sætte den på igen og komme op på cyklen, så der kan skabes vækst og beskæftigelse i stedet for tidsspilde og frustrationer.
