23948sdkhjf

Relanceret Arne Jacobsen-stol ligner en salgssucces

Relanceringen af ”Dråben” har ifølge Fritz Hansen været en kæmpe succes. Salget overstiger indtil videre forventningerne med 50 procent.
”Dråben”, der blev designet af Arne Jacobsen til SAS Royal Hotel i København i 1958, havde indtil Fritz Hansens relancering i september i år aldrig været i kommerciel produktion. Nu er stolen ved at udvikle sig til en salgssucces.

- Vi lagde et aggressivt salgs-forecast, så det er en kæmpe succes, siger brand- og kommunikationsdirektør, Christoffer Back, til dagbladet Børsen og oplyser, at salget indtil videre overstiger Fritz Hansens egne forventninger med 50 procent.

Christoffer Back fortæller, at opskriften på succes har været at kombinere traditionel markedsføring med inddragelse af designbloggere, som fik stillet et sæt stole til rådighed gennem en periode. Bloggerne blev opfordret til at vise, hvordan de ville bruge ”Dråben”, og billederne blev afsæt til en Facebook-konkurrence, hvor 650 danskere valgte at uploade billeder af, hvordan ”Dråben” ville passe ind i deres hjem.

Ifølge Christoffer Back blev kampagnen blev eksponeret for 750.000 Facebook-brugere, og hver tiende af dem har ’liket’ eller delt ”Dråben”-relateret indhold.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112