23948sdkhjf

Fredericia Furniture fortsætter væksten

Møbelproducenten har haft et godt 2014, hvor det igen er lykkedes at øge omsætningen.
Efter et betydeligt fald i salget under krisen går det igen den rigtige vej for Fredericia Furniture.

I 2013 steg omsætningen med 11 procent, og i 2014 kan virksomheden melde om yderligere fremgang i salget på 13-15 procent. Det fortæller adm. direktør Thomas Graversen til Jyllandsposten:

- Vi har, som mange andre, været gennem år med tilpasning og oprydning. De første tre år efter finanskrisen mistede vi 40 pct. af omsætningen. Derfor har vi lagt en femårsplan gående på, at vores omsætning skal være fordoblet i 2018, og indtjeningen forbedres yderligere. Det spor kører vi ad, siger han til avisen.

Og det er ikke kun Fredericia Furniture, der har fået mere fart i salget. Ifølge brancheorganisationen Træ- og Møbelindustrien er det indenlandske salg steget med seks procent over de seneste måneder, mens eksporten er steget med fire procent i årets første tre kvartaler.

Fredericia Furniture måtte i perioden 2007-2012 se omsætningen falde fra 120 til 68 mio. kr. Målet er at omsætte for mindst 150 mio. kr. i 2018, og virksomheden har i den forbindelse tilpasset kollektionen med flere produkter til lavere priser.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078