23948sdkhjf

Roslev går med i XL-Byg

Roslev Trælasthandel A/S går ved årsskiftet med i den landsdækkende, frivillige markedsføringskæde XL-BYG.
Fra nytår får Roslev Trælasthandels afdelinger i Skive, Holstebro, Herning og Ikast tilføjet et XL til navnet.

Skiftet sker, fordi Roslev melder sig ind i indkøbsforeningen Ditas, som er moderselskab for markedsføringskæden XL-Byg.

- Selvom vi nu går med i Ditas og XL-Byg ændrer vi ikke koncept. Vores afdelinger vil fortsat være prof-centre med stærk fokus på de professionelle håndværkere og erhvervsfolk. Vi fastholder således vores professionelle sortiment, åbningstider og samme høje service for professionelle i byggebranchen og for erhvervs- og industrikunder i disse afdelinger, påpeger administrerende direktør og ejer, Jørgen S. Hansen.

Ejerforholdet forbliver uændret
Ditas, indkøbsforeningen indenfor trælast- og byggematerialer, er ejet af medlemmerne, som er selvstændige tømmerhandlere. Roslevs indmelding i Ditas sker efter, at trælashandlen i 15 år har været medlem af indkøbsforeningen Danbuy, som medlemmerne dog har besluttet at nedlægge ved årsskiftet.

- Mange tror fejlagtigt, at XL-Byg er et selvstændigt selskab, der ejer forretningerne i kæden, men dette er ikke tilfældet, og ejerforholdet i Roslev forbliver således uændret, fortæller administrerende direktør og ejer Jørgen S. Hansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062