23948sdkhjf

Møbelfabrik har succes med Lean

Små og mellemstore virksomheder afholder sig fra at anvende lean viser undersøgelse fra Teknologisk Institut, men hos møbelfabrikken Birkemose i Gislev på Fyn har man i tre år arbejdet med lean – og med succes.
I tre år har møbelfabrikken Birkemose arbejdet med lean-teknologien i deres bestræbelser på at rationalisere processer i produktionen. Og det er lykkedes, skriver dagbladet Børsen.

Virksomheden har i dag øget fleksibilitet, færre fejl og er mindre afhængige af lageret, og processen, fra en ordre kommer ind til varen leveres, er reduceret fra 14 dage til én dag.

- Birkemose er et godt eksempel på, at lean kan forbedre bundlinien, øge kundetilfredshed og medarbejdernes trivsel. Lean er ikke kun for store virksomheder, siger Poul Jørgensen, sektionsleder, Teknologisk Institut.

Undersøgelsen fra Teknologisk Institut viser, at kun syv ud af ti mindre virksomheder kender til den japanske Toyota-teknologi lean, der, hvis anvendt korrekt, kan medføre reduceret forbrug af tid i produktionen, en forbedring
af indtjeningen, øget produktionskapacitet, reduceret omstillingstid og mindre forbrug af råvarer.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079