23948sdkhjf

Dencon Center fortsætter væksten

Den østjyske leverandør af kontormøbler fordoblede bundlinjen i 2013/14 og har sat kurs mod endnu et godt resultat.
Tre gazelle-statuetter fra dagbladet Børsen står som det synlige bevis på de seneste års kontinuerlige vækst i Dencon Center A/S.

Aarhus-virksomheden, der står bag webshoppen Kontormøbler.dk, fordoblede i 2013/14 resultatet før skat fra 0,8 til 1,6 mio. kr., og indehaver Torben Møller ser gode muligheder for yderligere fremgang, når regnskabsåret for 2014/15 lukkes den 30. september.

- Vi fortsætter med at accelerere omsætningen, men har samtidig gearet op, og derfor er det ikke sikkert, at det slår igennem i samme grad på bundlinjen. Jeg føler mig dog overbevist om, at vi laver en gazelle mere, siger Torben Møller til Wood Supply.

Han understreger, at målet ikke er vækst for enhver pris og udtrykker samtidig stolthed over, at det er lykkedes at skabe en sund forretning med fremgang på både top- og bundlinjen. Således hører Dencon Center til blandt de forholdsvist få virksomheder i kontormøbelbranchen, der har en AAA-rating.

Flere ressourcer til salg
Baggrunden for Dencon Centers positive udvikling er ifølge Torben Møller et stramt fokus på kerneforretningen, der er erhvervskunder med op til 25 arbejdspladser. Samtidig er de interne processer i virksomheden optimeret, blandt andet med overgang til automatisk fakturering.

- Vi har halveret vores administration i en periode, hvor omsætningen samtidig er fordoblet. Det har frigivet en masse ressourcer, som i stedet bruges på salg og udvikling, fortæller Dencon Center-direktøren.

To nye medarbejdere – Rene Junge og Galip Kara – er netop ansat, hvilket bringer den samlede stab af ansatte op på ti. Oprustningen sker både på hjemmebanen i Aarhus og i Storkøbenhavn, hvor Dencon Center i dag henter størstedelen af sin omsætning. Torben Møller har ikke mindst stor tiltro til, at ansættelsen af Rene Junge som ny distriktschef kan løfte omsætningen på Sjælland, hvor Dencon Center hidtil ikke har været repræsenteret.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078