Renoir - et æg fra fortiden
Sika-Horsnaes a/s præsenterer endnu en klassiker fra 1960'erne. Renoir, som er navnet på det hængende æg, Sika-Horsnaes introducerede første gang for over 40 år siden, er med sit tidløse design og sine smukke former blevet sat i produktion igen på grund af den stigende efterspørgsel.
Kurvemøbelfabrikken Sika-Horsnaes laver ikke bare et møbel fordi det skal være til pynt, men fordi det skal have en funktion og være komfortabelt. Det er samspillet mellem form og funktion der skaber det unikke og gode design.
Ægget fra fortiden
Renoir giver dig muligheden for at læse en god bog eller sætte dig med din bærbare computer og surfe ud på Internettet, helt frit og komfortabelt omgivet af et smukt design i et håndlavet møbel der er produceret af slidstærkt naturmateriale. Forkæl dig selv og få en behagelig oplevelse i denne helt unikke alternative gyngestol.
Gyngestolen bliver en del af ORIGINALS kollektionen som er kendetegnet ved det materiale, der populært kaldes kurvemøbler, bambusmøbler eller fletmøbler. Den korrekte betegnelse for materialet er rattan. I selve forarbejdningsprocessen bliver hvert enkelt rattanrør afbarket, vasket, svovlet, kogt i oliebad og slebet før det fremstår glat og forarbejdet, klar til at blive dampophedet og bøjet i den ønskede facon.
En facon, der grundet materialets kvaliteter, forbliver uændret de næste mange, mange år, hvorfor dette materiale er rygtedes for at være uopslideligt. Rattan-møbler har meget brede anvendelsesmuligheder - da materialet er resistent overfor varme, kulde, fugt og temperatursvingninger er det et foretrukket materiale til sommerhuse, udestuer og vinterhaver.
Kurvemøbelfabrikken Sika-Horsnaes a/s, der er Danmarks ældste, sætter en ære i at designe og udvikle komfortable, slidstærke og stilrene møbler.
Sika-Horsnaes a/s er en fusion mellem de to ældste producenter af rattanmøbler i Skandinavien, SIKA MØBLER A/S, der blev stiftet i 1950, og HORSNÆS DESIGN A/S, der blev stiftet i 1940.
Begge selskaber har siden grundlæggelsen været specialiseret i fremstilling og distribution af rattan- og kurvemøbler, og til 1992 havde de desuden deres egne produktionsanlæg i Danmark. På grund af mangel på råmaterialer i 1989 blev der etableret et produktionsanlæg på joint venture basis i Malaysia med en tidligere underleverandør.
Kilde: Sika Horsnaes a/s - www.sika-horsnaes.com