23948sdkhjf

Fuldautomatisk lakering af højglans emner

For at imødegå stor efterspørgsel på kvalitetsoverflader – specielt med fokus på højglans – har Brandts Industrilakering investeret i deres andet fuldautomatiske robotlakeringsanlæg
Brandt-koncernen i Varde beskæftiger sig med overfladebehandling indenfor segmenterne industriel våd- og pulverlakering og beskæftiger ca. 80 medarbejdere.

Virksomheden har, for at kunne producere såvel store som små serier af emner i exceptionel høj kvalitet, netop taget deres andet fuldautomatiske robotlakeringsanlæg i brug. På nuværende tidspunkt produceres der hovedsageligt højglans emner, men anlægget er velegnet til andre overflader, der stiller store krav til renlighed og ensartethed.

Støvfrit miljø
Det nye lakeringsanlæg er et af de mest avancerede på markedet og kan håndtere emner op til 2500 x 1200 mm. Lakering og hærdning foretages i et totalt støvfrit miljø ved hjælp af den nyeste renrums-teknologi. For at sikre en ensartet kvalitet foretages lakeringen med de mest højteknologiske robotter på markedet.

Systemet er yderligere fleksibelt ved udnyttelse af dynamisk programgenerering, således at en stor variation af produkter kan eksekveres automatisk. Fleksibilitet sikres derudover ved hjælp af blandingssystemet, der muliggør farveskift indenfor 60 sekunder.

Målrettet fokus på produktionsstyring
Højteknologiske produktionsfaciliteter er ikke tilstrækkeligt for at sikre en ensartet høj kvalitet, hvilket har medført, at Brandt-koncernen har påbegyndt en målrettet opkvalificering af personalets kvalifikationer indenfor produktionsstyringsprincipper som Lean og projektstyring.

Alsidighed og fleksibilitet
Brandt-koncernen besidder et omfattende produktionsapparat, der omfatter 7 manuelle vådlakeringslinier, hvor der kan lakeres emner op til 9000 x 2600 mm. Yderligere har virksomheden et moderne pulverlakeringsanlæg med 7-zones sprøjteforbehandling.

Pulverlakeringen foretages i en kulstofkabine, som muliggør hurtige farveskift og anvender såvel elektrostatisk som friktionsbaseret sprøjteudstyr.

Koncernen besidder desuden to folieringsliner og en automatisk slibelinie, som anvendes i forbindelse med robotlinierne. Det store udvalg af lakeringsfaciliteter, samt et højt kvalificeret personale, muliggør samarbejde med såvel store internationale virksomheder som mindre lokale virksomheder, og vidner om koncernens store ekspertise, alsidighed og fleksibilitet.

Læs mere om Brandt A/S på www.brandt-as.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082