23948sdkhjf

Produktnyhed: Ny robotarm fra Kawasaki

Kawasaki har udviklet en helt ny robottype, som er mere kompakt end de andre. Denne unikke 6-aksede robot, har en løftekapacitet på 150 kg. Robotten er specialdesignet til opgaver, hvor der er meget lidt plads. Den er designet til at passe ind i små celler, hvor andre robotter ikke tidligere har kunnet være, hvis de skulle kunne løfte tunge ting.
Kawasaki introducerer nu den nye robotarm, kaldet ZB150S. Den er mere kompakt end andre og designet til opgaver, hvor der er meget lidt plads. Robotten er 6-akset og har en løftekapacitet 150 kg.

Denne robot er kun halv så stor, som dens ”søster” ZX165, og det gør, at den kan udføre mange specialopgaver eller kan passe ind i fabrikker, hvor der tidligere ikke har været plads til at kunne indføres robotter med denne løftekapacitet.

Robotten vil kunne udføre arbejde som palletering, håndtering, samling eller montage, det er faktisk kun fantasien, som sætter grænser.

Kawasaki robotter bliver i Danmark, Norge og Sverige solgt gennem Bila A/S på Mors. Bila A/S er i dag en af de førende leverandører indenfor robotløsninger i Danmark og har med en høj grad af forståelse for kundens problemstillinger, formået at levere løsninger med en høj grad af leverings-sikkerhed. Alle projekter bliver gennemtestede inden levering, herved opnås mindst mulig produktionsstop hos kunden under implementeringen.

Bila A/S løser opgaver indenfor alle områder lige fra palletering til pakning og montage. De står dog heller ikke tilbage, når det gælder specialløsninger. Arla var i år indstillet til Automatik Prisen, for en løsning leveret af Bila. I løsningen indgår 2 robotter, som skraber skorper af ost. Prisen gik dog til Grundfos i år.

Kilde: BILA A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078