Frøslev Træ har styr på trykimprægneret træ
Der stilles større og større krav til dokumentationen af de produkter, der anvendes i de danske byggerier. Trykimprægneret fra Frøslev Træ A/S er produceret på egne fabrikker i Danmark, hvilket giver kontrol på både produktion, proces og imprægneringsvæske.
Det er både dokumentation om bæredygtighed, LCA (LivsCyklusAnalyse), holdbarhed, styrke, oprindelse o.s.v. Det har især været de større entreprenører, der har stillet kravene, fordi det er en del af deres styring af byggeprocessen. Kravene er dog også på vej fra andre forbrugee, som begynder at sætte de samme krav.
Der er naturligvis ekstra fokus på kemiske produkter eller produkter, der indeholder kemi, fordi kemi ofte bliver opfatte negativt.
Kemi er imidlertid en naturlig del af vores hverdag, og kan ikke undværes i et moderne samfund, men ikke alle tænker på kemi, når vi taler om sæbe, vaskepulver, sprinklervæske o.s.v.
Trykimprægneret har længe været i både myndighedernes og mediernes søgelys, dog er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved trykimprægneret træs holdbarhed. Midler, der anvendes til trykimprægnering i Danmark er godkendte og miljøvurderede af Miljøstyrelse.
Trykimprægneret fra Frøslev Træ A/S er produceret på egne fabrikker i Danmark, hvilket giver kontrol på både produktion, proces og imprægneringsvæske.
Frøslev Træ A/S har som de første i Danmark lavet Sikkerhedsdatablad på trykimprægneret træ. Forskellen fra tidligere er, at sikkerhedsdatabladet omhandler det færdige produkt og ikke kun det middel, som træet er imprægneret med.
Sikkerhedsdatabladet kan rekvireres hos Frøslev Træ A/S, men det er også muligt at få det på hjemmesiden www.froeslev.dk .
Kilde: Frøslev Træ A/S