23948sdkhjf

Tvilum-Scanbirk satser på kvalitet og design

Danmarks største møbelproducent Tvilum-Scanbirk vil stå stærkere på verdensmarkederne og lancerer derfor produkter i en bedre kvalitet og med et større fokus på design.
Tvilum-Scanbirk skal styrkes og stå bedre i kampen mod de helt billige møbler fra Asien. Derfor lancerer møbelkoncernen nu produkter i en bedre kvalitet og med fokus på design.

- Der er blandt kunderne øget efterspørgsel af kvalitets- og designmøbler. Vores mangeårige erfaring gør, at vi er i stand til at efterleve ønsket om større vægt på design og detaljer. Dermed distancerer vi os fra de masse-producerede løsninger, som konkurrenter i Asien er kendt for, siger salgs- og marketingdirektør Per Fischer Larsen, Tvilum-Scanbirk.

Den danske virksomhed med amerikanske ejere har været gennem en periode med et dyk i resultaterne. 2006 gav et fald i både indtjening og omsætning. Tidligere har man meldt ud, at 2007 også vil byde på fald, men man er dog optimistisk og kan se en ende på faldende indtjening og omsætning.

På virksomhedens møbelmesse i november lancerede man en stribe nyheder med produktserier i en højere kvalitet end den, man normalt forbinder med saml-selv-møbler. Samtidig holder virksomheden dog fast i ikke at opbygge sine egne mærkevarer. Dog satses i fremtiden på grønne møbler, hvilket skal synliggøreTvilum-Scanbirks varemærke overfor forbrugerne.

Kilde: Jyllandsposten

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078