23948sdkhjf

Navnetvist kan spænde ben for Byggmax

Den svenske kædes indtog i Danmark giver problemer på grund af en lille sønderjysk virksomhed.
Dagbladet Børsen kunne i slutningen af marts berette, at Byggmax er langt fremme i planerne om at etablere sig på det danske marked.

Nu fortæller samme medie, at et uventet problem truer med at forpurre planerne. I Rødding i Sønderjylland ligger virksomheden Bygmax, og her har man ikke i sinde at tillade den svenske byggevaregigant at bruge sit navn i Danmark:

- Vi accepterer selvfølgelig ikke, at de kan hedde Byggmax på det danske marked. Vi er i dialog med svenskerne, men de kommer ikke til at bruge navnet her, siger indehaver Flemming Elgaard til Børsen.

Han har i 13 år forhandlet byggematerialer over internettet og beskæftiger 12 ansatte. Ifølge Flemming Elgaard forløber dialogen med Byggmax stille og roligt for ikke at komme ud i retssager.

Direktøren for svenske Byggmax, Magnus Agervald, har ikke ønsket at kommentere Børsens oplysninger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062