23948sdkhjf

Ikea tilbagekalder børnemøbel

Tre rapporterede tilfælde, hvor børn er kommet til skade.
Efter flere ulykkestilfælde opfordrer Ikea nu alle, der har købt børnegitrene Patrull Klämma eller Patrull Smidig om enten at tilbagelevere gitrene til Ikea eller at henvende sig for at få en opdateret brugsanvisning.

Firmaet oplyser på deres hjemmeside, at gitrene ikke må bruges øverst på en trappe.

Ikea oplyser, at de to typer af gitre er sikre at bruge i døråbningen mellem to rum eller nederst på en trappe, men at man har modtaget rapporter om hændelser, der viser, at friktionen mellem væggen og det fjedermonterede børnegitter har været utilstrækkelig til at holde gitteret fastmonteret.

Herudover er der risiko for at falde over den nederste metalstang, og hvis gitteret er monteret øverst på en trappe, er der risiko for at falde og komme alvorligt til skade.

Få beløbet refunderet
Ifølge Ikea er der rapporteret om tre tilfælde, hvor børn er kommet til skade, fordi de er faldet ned ad en trappe.

Kunder, der ønsker at beholde det indkøbte børnegitter til brug i en døråbning eller nederst på en trappe, kan kontakte forretningen og få en opdateret brugsanvisning og nye selvklæbende advarselsskilte til at sætte på deres børnegitter.

Kunder, der ønsker at returnere deres børnegitter med datostempel 1510 eller tidligere, kan returnere produktet i alle Ikeas varehuse og få beløbet refunderet.

Man kan også returnere forlængerdele til Patrull børnegitter og få pengene retur, oplyser forretningen.
Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125