23948sdkhjf

Københavns Tekniske Skole vinder SMV-pris

KTS hædres for at tage udfordringen fra erhvervsskolereformen op og for at sikre en høj kvalitet i erhvervsuddannelserne.
Fonden Håndværkets Hus uddelte onsdag SMV-prisen til Københavns Tekniske Skole (KTS). Prisoverrækkelsen fandt sted på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde i København.

Prisen udtrykker et ønske om, og en opfordring til, at KTS og alle andre tekniske skoler fortsætter arbejdet for erhvervsuddannelser af høj kvalitet - til gavn for de små og mellemstore virksomheder.

- Københavns Tekniske Skole har grebet de bolde, reformen har kastet til skolerne. Københavns Tekniske Skole har for eksempel valgt at etablere et særligt center for unge, der kommer direkte fra folkeskolen, som gør det nemt for dem at vælge en erhvervsuddannelse, sagde Niels Techen, formand for Håndværksrådet, da han overrakte prisen.

Det er anden gang, SMV-prisen bliver uddelt, og direktør Ole Heinager modtog den på vegne af KTS.

- Vi er meget glade og stolte over at få den ros og anderkendelse, der ligger i SMV-prisen, for det betyder en anderkendelse af KTS’ mange initiativer med at skabe et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne i samarbejdet med de virksomheder, som vi er sat i verden for, sagde Ole Heinager.

Forbilledligt samarbejde
Sammen med prisen modtager KTS en skulptur skabt af billedhugger Carsten Fun Jensen. Skulpturen symboliserer det positive resultat, et godt samarbejde kan føre til.

- Da Ole tiltrådte som direktør, gennemførte han, som noget af det første, en analyse af virksomhedernes ønsker til skolen. Det er dén indstilling til samarbejde med virksomhederne, der gør, at Ole er valgt som repræsentant for erhvervsskolerne til at modtage prisen, sagde Niels Techen.

Fonden Håndværkets Hus uddeler SMV-prisen en gang om året til en person eller juridisk person, som har ydet en bemærkelsesværdig indsats i arbejdet for at skabe gode rammer for at etablere, drive eller udvikle små og mellemstore virksomheder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079