23948sdkhjf

Velux fortsætter med harpiks på fingrene

Ovenlysgiganten forlænger sit titelsponsorat for herrernes Champions League-turnering i håndbold frem til 2020.
Siden 2010, hvor Velux Gruppen blev den første titelsponsor for EHF Champions League, har cirka 25.000 Velux-gæster været inviteret til kampene, som er blevet set af over tre millioner fans live og eksponeret for flere end 1,2 milliarder TV-seere.

På grund af sin brede europæiske forankring har Champions League-turneringen vist sig som et perfekt match for Velux Gruppens markedsinteresser, og derfor er samarbejdet nu forlænget med yderligere fem år.

- Det har vist sig at være en ekstremt stærk platform til at knytte og styrke relationer til kunder og partnere i vores største markeder i Europa, siger marketingdirektør Michael K. Rasmussen.

Til finalestævnet ”Velux EHF Final 4” i sidste weekend havde Velux Gruppen inviteret 900 gæster til at overvære kampene i Køln. Begivenhederne blev fulgt af tv-seere i over 120 lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062