23948sdkhjf

Sengeproducent trækker auktionshus i retten

Lauritz.com stævnes for at medvirke til salg af forfalskede Hästens-senge.
Auktionshuset Lauritz.com’s afdelinger i Aalborg og Aarhus har systematisk bestilt og solgt forfalskede senge fra svenske Hästens. Det fremgår af en række dokumenter, som Berlingske Business er kommet i besiddelse af.

Hästens har stævnet både Lauritz.com og selskabets nu forhenværende franchisetagere i Aarhus og Aalborg.

- Blåternede senge er vores vartegn. Det er noget, folk genkender som værende – forhåbentligt – noget godt. Så derfor har det en stor brandværdi for Hästens. Det er vigtigt, at man beskytter det varemærke, siger Michael Dam Holm, regionschef for Hästens i Skandinavien, til Berlingske Business.

Sengene blev sat til salg af Anne Michel og AMI Invest på Lauritz.com i sommeren 2014, og sagen blev i første omgang afsluttet med et forlig. Siden har det imidlertid vist sig, at Lauritz.com’s daværende franchisetagere var involveret.

Ifølge Berlingske Business var sengene således bestilt i Kina på foranledning af Lauritz.com Aarhus, som også sørgede for at indgå aftaler med producenten, udforme salgstekst og fastsætte en vurderingspris. Anne Michel fastslår over for Berlingske Business, at hun har handlet i god tro.

Lauritz.com driver i dag selv afdelingerne i Aarhus og Aalborg, og konceptchef Mette Jessen skriver i en mail til Berlingske Business, at de tidligere franchisetageres ageren er et alvorligt brud på virksomhedens auktionskoncept.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078