23948sdkhjf

Højer Møbler samler ind til Afrika

Møbelproducenten har sammen med en række nordjyske ildsjæle indsamlet møbler til en landbrugsskole i Tanzania.
Danske møbler fra både Højer Møbler og nordjyske skoler vil inden længe befinde sig under varmere himmelstrøg. Højer Møbler har i samarbejde med en gruppe af nordjyske ildsjæle, Danida, nordjyske gymnasier og handelsskoler indsamlet møbler, som skal bruges på elevværelser og i undervisningsrum på Igabiro Landbrugsskole.

Resultatet er blevet en hel skibscontainer fyldt med borde, stole og reoler, der blev sendt afsted til Tanzania i uge 28.

- Vi synes, det var et rigtig godt projekt, som vi gerne ville støtte op omkring. Vi gennemgik derfor vores lager og kontaktede gymnasier og handelsskoler rundt omkring i landet for at høre, om de havde møbler, som de gerne ville donere. Opbakningen fra skolerne har været utrolig god, og vi håber, de i Tanzania kan få glæde af de møbler, vi sender afsted til dem, siger administrerende direktør Jens Højer.

Danida stiller med containeren
Projektet er startet af Støttegruppen for Igabiro Landbrugsskole Tanzania. Danida har bevilget en skibscontainer til projektet, og Højer Møbler har fungeret som primus motor for at fylde containeren.

Winther Holding har stillet lokaler til rådighed for at muliggøre opbevaringen af møblerne, indtil de sendes afsted.

Foruden møbler rummer containeren også emner som nye computere, nyt tøj og fodbolde og andre småting.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069