23948sdkhjf

Linak nærmer sig 3 milliarder

2014/2015 blev endnu et rekordår for den danske producent af aktuatorer.
Med en omsætning på 2,950 mia. kr. voksede Linak med 514 mio. kr. eller godt 20 procent i 2014/2015. Samtidig blev overskuddet før skat forbedret med 226,7 mio. kr. og endte dermed på 605,6 mio. kr.

Administrerende direktør og ejer Bent Jensen betegner 2014/2015 som et ekstraordinært godt år.

- Væksten er kommet forskellige steder fra. Jeg kan nævne USA som et af de store vækstområder, og i Kina/Asien er vi også vokset ret kraftigt. Tyskland har heller ikke været helt ringe, siger han til Wood Supply.

USA er en succeshistorie
Specielt det amerikanske marked har i de seneste år været en succeshistorie, og i dag henter Linak godt en tredjedel af omsætningen derovre.

- Jeg tror vi har gjort noget rigtigt i mange år derovre. For mange år siden byggede vi en fabrik til at servicere kunderne lokalt, og det kan amerikanerne godt lide. Det er klar, at hvis vi kan levere fra den fabrik, så er det en stor logistisk fordel. Vi er hos de store landbrugskunder som John Deere og Caterpiller, og dem havde vi ikke kunnet levere til, hvis det ikke var for den fabrik, forklarer Bent Jensen.

- Væksten i USA kommer fra to områder; vores højdejusterbare produkter til skriveborde har kørt rigtig god, og samtidig har vi været heldige at få en stor ordre til hospitalsenge, men den får vi ikke i 15/16, fortsætter Bent Jensen.

Mere beskeden vækst i vente
Han forventer derfor heller ikke, at Linak kan holde den tocifrede vækst i 2015/2016. I stedet kalkuleres der med en vækst på 5 procent, som Bent Jensen ikke er i tvivl om, at man vil nå.

- Vi er kommet rigtig godt i gang med 2015/2016. Vi ligger tæt på vores salgsbudget, som er det optimistiske mål. Indtil nu har de kunnet klare det, men jeg tror ikke, vi kommer til at ligge helt der, når regnskabsåret er omme, men vi vil komme ud med et tilfredsstilledne resultat, slutter Linak-ejeren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08