23948sdkhjf

Trip Trap præsenterer: Georg-borde med to ben

Ny stribe af Georg-produkter gør minimalismen radikal for den nordjyske producent.
Borde med to ben og aldeles ingen dikkedarer. Minimalismen skærer sig helt ind til knoglen, når Georg-serien fra den nordjyske møbelproducent Trip Trap udvides ned med nye møbler og interiør- produkter.

Blandt nye Georg-produkter, som er udviklet sammen med designer Christina Liljenberg Halstrøm, lanceres et to-benet skrivebord og en skrueløs stumtjener, der begge skal læne sig op ad væggen og undgå at fylde for meget i rummet.

Der er også høje og lave barstole, kroge og skuffer, til spise– og skriveborde. Alle nye produkter søger samme forankring i nordisk formsprog, som findes igennem hele Georg-serien, skriver Trip Trap i en pressemeddelelse.

Selv om det er velkendt formsprog, der satses på, ønsker Trip Trap alligevel at overraske med skrivebordet.

Det er konstrueret i en enkel men funktionel stil, der med sine kun to ben kan finde støtte op af væggen i selv de mindste rum og gange.

Og med spisebordet er der taget et diskret valg om at rykke bordbenene længere ind under bordpladen, så der gøres plads til flere spisende gæster.

Georg er på få år blevet en succes for Trip Trap og har modtaget flere designpriser, som gør direktør Jesper Panduro stol.

- Det er vigtigt at det gode håndværk og viljen til at skabe produkter, som kan leve i generationer, fortsat skaber rammerne for vores forretning, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078