23948sdkhjf

Gubi-stolen på menuen

Gubi-stolen, der er designet af Boris Berlin og Poul Christiansen fra Komplot Design, står allerede i restauranten på MoMA i New York og er såmænd også en del af museets faste udstilling. Nu har stolen holdt sit indtog i Dansk Design Centers nye restaurant ”Dansk”.
Designerne Boris Berlin og Poul Christiansen fra Komplot Design har med Gubi-stolen ramt plet. På Museum of Modern Art (MoMA) i New York har stolen fået en fremtrædende plads – både i museets restaurant og som en del af den permanente udstilling.

Herhjemme har Dansk Design Center valgt, at Gubi-stolen skal indgå som en del af inventaret i centerets nye restaurant ”Dansk”.

- Vi har valgt at indrette »Dansk« med møbler fra Gubi, dels fordi møblerne med deres monokrome look, organiske enkelthed og raffinerede detaljer passer godt til det nye cafékoncept, der sætter fokus på det bedste inden for den nordiske stil. Gubi-møblerne er også udtryk for nyt dansk design, når det er bedst og mest innovativt, siger Christian Scherfig, adm. direktør i Dansk Design Center i en pressemeddelelse.

Gubi-stolen har vundet en lang række internationale priser:

- Red Dot Award
- Best of the Best, Blueprint Best Product Award (Chicago)
- The Innovation Award Neocon Furniture Fair (London).

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074