Kører man Rolls Royce, bør man kende Finn Juhl
Det mener Rolls Royce-entusiasterne i hvert fald, som tager danske møbler med i eksklusivt selskab.
Disse danske møbler klæder ejeren af det hæderkronede bilmærke Rolls Royce. Mener bilmærkets fanklub i ny årbog.
Roll Royce-entusiasternes klub i London, RREC - The Rolls-Royce Enthusiats’ Club – har I hvert fald anerkendt Finn Juhls særegne design som en del af den ypperligste luksus og design, man kan få. Det, der stræber mod det perfekte.
Det har klubben gjort i forbindelse med lanceringen af klubbens årbog ”Strive for Perfection – A Celebration of Design & Luxury” for 2016. I årets udgave optræder to af Finn Juhls (1912-1989) møbelklassikere, Høvdingestolen og Handskeskabet fra henholdsvis 1949 og 1961.
Så tilbeder man Rolls Royce-bilerne, bør man også stifte bekendtskab med Finn Juhl-møblerne, lyder budskabet.
Boglanceringen blev fejret med en særlig udstilling, som kunne opleves en enkelt aften på Saatchi Gallery i et af Londons mest velhavende distrikter. Også der var Finn Juhl-møblerne fra Ringkøbing repræsenteret med møblerne, som vises i årbogen.
Se billederne: Så luksuriøst så det ud!