Thortrans-gruppen vokser ved opkøb
Datterselskabet Hvejsel Møbeltransport i Hvidovre slås sammen med andet transportfirma fra hovedstaden.
- De har nogle dygtige, specialiserede medarbejdere, som vi heldigvis beholder, og de fortsætter som en selvstændig enhed, siger Lars Thomas Kristensen, direktør for Thortrans Holding.
De to københavnerfirmaer har længe samarbejdet tæt som hinandens underleverandører. Nu flettes de sammen og får samme regnskab.
Med opkøbet forfølger Thortrans-gruppen et mål om vækst.
- Vi skal først og fremmest lave organisk vækst, men i og med, at vi kan få nogle nye kompetencer ved opkøb, så ligger det rigtig godt til os og væres vækstplaner, siger han.
Thortrans-gruppen opererer i hele Norden med distribution og montage af møbler og køkkener samt andre nicheområder som auktionstransporter. Og nu også kunsttransporter med opkøbet af Hellerup-virksomheden.