23948sdkhjf

Uro om Junckers-sag inden afgørelse

Junckers-sagen begynder i næste uge, og her kort før sår advokatfirmaet Bech-Bruun tvivl om Sø- og Handelsrettens kompetencer. Dermed kan dele af sagen ende med en afvisning.
Advokatfirmaet Bech-Bruun sår her, kort før Junckers-sagens påbegyndelse i retten i næste uge, tvivl om Sø- og Handelsrettens kompetencer. Det betyder, at dele af sagen kan ende med en afvisning.

Bech-Bruun stiller spørgsmålstegn ved, om de advokatetiske spørgsmål i forbindelse med sagen hører hjemme i Sø- og Handelsretten eller Advokatnævnet, der er branchens disciplinærnævn.

Sagen udspringer i ejendomsmatador Mogens de Linde og stolefabrikant Lorentz Jørgensens ønske om at købe det nødlidende Junckers A/S tilbage i 2004. De to sagsøgere beskylder Bech-Bruuns advokat N.E. Nielsen for at have lækket fortrolige oplysninger, da Junckers Industries blev købt af kapitalfonden Axcel.

Både Bech-Bruun og N.E. Nielsen afviser anklagerne.

- Jeg er pikeret over, at man i et retssamfund blot kan slynge påstande ud og nå helt frem til domsforhandlingen uden at fremlægge noget som helt bevis, siger N.E. Nielsen til dagbladet Børsen og tilføjer:

- Sandheden er aldrig et problem. Det er altid bedst at holde sig til den, for den er nemmest at huske.

Linde og Lorentz's advokat Per Harder ønsker ikke overfor Børsen at kommentere sagen yderligere her forud for retssagen. Han gør dog klart, at han anser sagen som værende en vinder-sag, for ellers havde hans klienter Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen ikke anlagt den.

Hos Bech-Bruun mener man, at modparten er svækket i sin sag, og kredsen af sagsøgte er da også mindsket betydeligt. I første omgang ønskede man at inddrage 12 partnere fra Bech-Bruun i sagsanlægget. Linde og Lorentz har droppet dette, hvilket har kostet dem over 200.000 kr. i sagsomkostninger.

Erstatningskravet er sænket til 1 mio. kr. fra de oprindelige 3 mio. kr.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094