23948sdkhjf

Markedskommentar uge 33 2008

Der meldes generelt om lav efterspørgsel på softwood og tømmer over det meste af Europa.
Den europæiske produktion af træfinér er steget med 3,5 % i 2007 og fortsætter dermed udviklingen, der har budt på en samlet vækst på 17,2 % siden 2003. Der ventes yderligere positiv udvikling i indeværende år.

Efterspørgslen på softwood fra Rusland er meget lav for øjeblikket. Eksperter vurderer, at efterspørgslen tidligst vil stige igen i slutningen af august/begyndelsen af september. Russerne mærker i øvrigt stor konkurrence fra især Sverige og Centraleuropa, hvor kvaliteten på træet generelt er højere, og hvor virksomhederne er bedre til at tilpasse sig markedernes specifikke ønsker.

Også på det tyske tømmermarked er aktiviteten lav, og priserne faldt gennemsnitligt med 2 % i juli. Markedseksperter spår, at priserne vil falde yderligere i den kommende periode.

Der er konstateret en ujævn udvikling på det skandinaviske tømmermarked de senere uger. Flere faktorer spiller ind. Udsigten til en mulig stigning i afgiften på eksport af tømmer fra Rusland er gunstigt for de skandinaviske virksomheder, mens problemerne på det internationale marked for softwood samt en regional risiko for skadedyrsangreb trækker i den anden retning.

Den lave efterspørgsel på europæisk krydsfinér fortsætter. Fyldte varelagre i Europa samt en stigende import fra Chile vurderes som de afgørende faktorer for udviklingen. Mange producenter har siden foråret været presset på prisen, og i juni oplevede fx det tjekkiske marked prisreduceringer på op til 30 %.

Kilde: Euwid

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093