23948sdkhjf

Loyale kunder tipper om piratkopier

Møbelproducenten Fritz Hansen oplever i stigende grad, at virksomhedens kunder henvender sig, når de opdager kopier af møbelklassikerne.
Når forbrugerne i dag støder på kopier af møbelvirksomheden Fritz Hansens design-klassikere, sker det i stadig i større grad, at de henvender sig til møbelvirksomheden for at gøre denne opmærksom på ulovlighederne.

- Forbrugerne er selv meget opmærksomme på, hvad der er kopier, og hvad der er ægte, og vi bliver kontaktet rigtig meget af forbrugere, som har set kopier. Vores købere er interesserede i den rigtige vare, så de tipper os ofte, når de ser nye måder at omgå reglerne på. Både i Danmark, men også internationalt, siger Jan Helleskov, pr- og kommunikationschef hos Fritz Hansen til Frederiksborg Amts Avis.

Bestyrelsesmedlem i Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri Hanne Weywardt kan nikke genkendende til denne nye tendens. Årsagen til de mange henvendelser er, at man som forbruger føler sig snydt, når det ikke er den ægte vare. Folk har fået flere penge mellem hænderne, og bryder sig derfor ikke om kopivarerne, når den ægte vare er inden for økonomisk rækkevidde.

Kilde: Frederiksborg Amts Avis

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095