23948sdkhjf

Møbelbranchen forbereder sig på drøjt efterår

Den økonomiske afmatning sender møbelbranchen ud på en rutchetur. Nu ruster aktører i branchen sig til et drøjt efterår.
Når danskerne får færre penge mellem hænderne er investeringer i møbler og nyt udstyr noget af det første, der ryger. Derfor ruster møbelbranchen sig nu til et økonomisk uvejr.

- Der er ingen tvivl om, at branchen kan mærke en vis afmatning. Efter at hjemmemarkedet har kunne fremvise en vækst på mellem 12-15 pct. hver eneste år de sidste tre-fire år, kan man mærke, at det nu går absolut langsommere for alle. Første halvår af 2008 er efterspørgslen faldet 10 pct. nominelt i forhold til sidste år, siger adm. direktør Keld Korsager fra Møbel og Interiør Brancheforeningen, der har omkring 350 medlemmer, som producerer inden for alle priskategorier.

Møbelfabrikanten Fritz Hansen er opmærksom på den tilbagegang, der venter forude. Jan Helleskov, pressechef hos designvirksomheden, mener ikke, at det er utænkeligt, at Fritz Hansens afsætning også rammes af nedgangen.

Keld Korsager peger på privatmøbelmarkedet, som det første der rammes. Markedet for erhvervsmøbler følger oftest halvandet til to år efter.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094