Søborg Møbelfabrik står klar til at flytte
Møbelproducenten er klar til at sælge sine lokaler, og udvikler er klar med byggeplaner.
Siden er der dog ikke sket noget. Finanskrisen standsede salget. Men nu sker der noget.
Ejendomsselskabet Dades vil i de kommende år investere i op i mod en halv milliard kroner i cirka 200 boliger samt derudover kontorer, klinikker og showrooms.
Salget er betinget af vedtagelse af lokalplan, og Søborg Møbler har mulighed for at blive boende op til et år efter lokalplanens vedtagelse. Derfor har møbelfabrikken tid til at finde ud af, hvad der skal ske med produktionen.
- Vi har indgået en aftale, som er meget attraktiv for begge parter, og vi er meget tilfredse med forløbet og med køber, som er en gammel trofast kunde til vores møbler. Vi overvejer også, om vi skal bevare en butik i stueetagen, for Søborg Møbler fortsætter, selv om vi ikke længere har brug for så meget plads til produktionen, siger Carsten Vagn Jacobsen, der ejer Søborg Møbler sammen med sin bror.
Deres oldefar grundlagde virksomheden som snedkerværksted i Vejle tilbage i 1890. Senere flyttede han til hovedstaden, og i 1930’erne blev Søborg Møbelfabrik bygget på det, som dengang var åbne marker.
Wood Supply har rettet denne artikel
Det fremgik tidligere af denne artikel, at Søborg Møbelfabrik havde solgt grunden. Det er dog endnu ikke sket. Et eventuelt salg er betinget af, at en lokalplan godkendes. Vi beklager fejlen.
Det fremgik tidligere af denne artikel, at Søborg Møbelfabrik havde solgt grunden. Det er dog endnu ikke sket. Et eventuelt salg er betinget af, at en lokalplan godkendes. Vi beklager fejlen.