23948sdkhjf

Tvilum-millioner investeres i højhus

Stifterfamilien med efternavnet Kristiansen solgte for år tilbage sine aktier og trak sig ud af Tvilum Møbelfabrik.

Siden har familiens Tvilum-formue blandt andet været brugt til ejendomsinvesteringer, og nu går familiens sidste Tvilum-direktør, Poul Kristiansen, ind som partner i et højhusprojekt i Aarhus, skriver Midtjyllands Avis.

Over for kulturbyggeriet Dokk1 ved Aarhus Havn, som blandt andet huser byens hovedbibliotek, skal højhuskomplekset ”C” opføres i op til 17 etager med varierende højder. Poul Kristiansen forventer, at Aarhus Kommune baner vej for byggestart tidligt i 2017.

- Det er vildt spændende projekt, som jeg bare var nødt til at gå med i, da jeg blev præsenteret for det. I forvejen er det en utrolig udvikling, der sker i Aarhus i de her år, den vil jeg gerne være del af, siger Poul Kristiansen til Midtjyllands Avis.

Kristiansen-familiens exit startede, da kapitalfonden Axcel i 1996 købte sig ind som medejer. I 2000 blev hele Tvilum-Scanbirk solgt til amerikanske Masco Corporation for cirka en kvart milliard.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078