23948sdkhjf

Totalomstilling trak tænder ud på Dencon

Et historisk ambitiøst investeringsprogram i produktionen skulle have skabt et strålende 2015 for kontormøbelfabrikken Dencon i Skive.

I stedet løb projektet ind i vanskeligheder. En total produktionsomstilling krævede langt mere, end ledelsen regnede med, og programmet blev næsten 30 uger forsinket.

Især derfor blev forrige års nettooverskud på næsten 8 millioner forvandlet til et minus på over 2, fremgår det af nyt 2015-regnskab.

Til gengæld er kvalerne overstået efter sommerferien, lover selskabet.

- De mange positive effekter af denne omlægning forventes at få fuld effekt på produktionen umiddelbart efter sommerferien - næsten 30 uger forsinket, skriver selskabet i årsrapporten.

Når året er omme forventer Dencon derfor, at indtjeningen er steget. Salgsindsatsen i andre nordiske lande skal øges, og så vil den nye produktionsopsætning fremover spare Dencon for nogle omkostninger, fremgår det.

Henrik Søgaard Feld fortæller om produktionsomlægningen til Wood Supply.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094