23948sdkhjf

Det her skal få skolebørnene til at bevæge sig

- Hov hov! Ikke løbe på gangene!, har reprimanden ofte lydt på skolegangene. Men tiderne skifter jo, og nu begynder skolerne ligefrem at opfordre eleverne til at bevæge sig på gangene, og det skaber en ny efterspørgsel.

Det oplever Virklund Sport, som i 60 år har lavet udstyr og inventar til gymnastik og idræt. Og den midtjyske inventarproducent er nu blevet belønnet af Halinspektørforeningen med prisen Årets Nyhed for en såkaldt "ninjabane", som forvandler kedelige gangarealer til aktivitetszoner.

Prisen er blevet uddelt af en komité, bestående af blandt andre direktør Esben Danielsen fra Lokale- og Anlægsfonden og Halinspektørforeningens formand, Jørgen Mosbæk, som ser muligheder i idéen for landets mange idrætshaller.

- Ninjabanen vandt prisen, fordi vi synes, det er rigtig godt tænkt at drage nytte af al den spildplads, der er i langt størstedelen af de haller, som dukkede op i 70’erne og 80’erne. Hallerne skal være samlingspunkt for hele familien - også søskende, der venter på, at storesøster bliver færdig med håndboldtræningen. Samtidig er Ninjabanen et meget fleksibelt produkt, der kan tilpasses lokalernes størrelse, siger Jørgen Mosbæk.

Det var skolereformen, der fik skolerne til at efterlyse redskaber, som i højere grad kunne inkorporere bevægelse i undervisningen, fortæller Johannes Madsen, der er salgschef hos Virklund Sport.

- Vi gik derfor i tænkeboks og fandt inspiration i tv-programmet Ninja Warrior, hvor kvinder og mænd konkurrerer om at gennemføre en krævende forhindringsbane hurtigst. Mange skoler har lange kedelige gange, og med Ninjabanen forvandles de til inspirerende idrætszoner til en overkommelig pris – det er skolerne meget positive overfor, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079