23948sdkhjf

Pallevis af køkkenlåger sat til tvangssalg

Det fremgår af avisannonce. Resten forbliver mystisk.
39 paller med køkkenlåger og skuffer og fronter er sat til tvangssalg af en sønderjysk speditør.

Det fremgår af en annonce, som speditørfirmaet Transfirst indrykkede i Jyllands-Posten 9. november.

- Et parti køkkenlåger, skuffer, fronter korpus. H 704/1950 mm, malet, umalet, mellamin, finer og folie. Fronter i mange forskellige designs og str. Spec.og fotos foreligger. I alt 39 paller, står der helt nøjagtigt i annoncen.

Sagen drejer sig om en fragtkunde, som har efterladt partiet uden at betale sin fragtregning, har speditørfirmaets ejerleder Knut Erichsen oplyst over for Wood Supply.

Derudover ønsker han ikke at fortælle yderligere eller oplyse om, hvem de 39 paller har tilhørt.

- Det ønsker jeg ikke at tale med dig om, og jeg vil ikke have, at det bliver omtalt offentligt, svarer han. Direkte adspurgt.

Men er det ikke offentligt at indrykke en annonce i Jyllands-Posten?

- Jeg har ikke yderligere at sige, afslutter han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079