23948sdkhjf

Egetræshandler oplever bæredygtigt boom

Glistrup Træ købte tidligere kun bæredygtigt certifikattræ på bestilling. Men nu er egetræsforhandleren fra Blåvand ved Esbjerg gået fuldt ind for bæredygtigt og lagerfører også træ, der er certificeret efter FSC-standarden, og Glistrup Træ har meldt sig ind i FSC.

Da Glistrup Træ i sin tid blev FSC-certificeret, var det især fordi en del af virksomhedens projekter foregik i det offentlige. Siden er efterspørgslen på bæredygtigt træ kun steget.

I år 2015 havde Glistrup Træ tre FSC-faktureringer. I år er tallet allerede over over 30.

- Vi føler os godt behandlet af FSC Danmark, og den ene tjeneste er den anden værd. Samtidig ønsker vi at bruge medlemskabet som en del af fremtidig markedsføring, siger Jacob Glistrup, der er direktør hos Glistrup Træ, i en pressemeddelelse.

Glistrup Træ har eksisteret i 25 år og var tidligere en af Danmarks største forhandlere af runde træprodukter. Denne del af virksomheden er dog blevet solgt fra, og i dag beskæftiger Glistrup Træ sig med handel med egetræ i alle dets former.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079