23948sdkhjf

Duba-B8 skifter både ejerstruktur og navn

Kontormøbelvirksomheden skal fremover hedde...

B8.

Det er det nye navn for kontormøbelproducenten Duba-B8 i Bjerringbro, som både skiller sig af med fornavn og mindretalaktionærer.

I over 11 år har fusionen mellem Duba og B8 fra 2005 haft delt ejerskab mellem de gamle B8-ejere, som ejede 51 procent og en kreds af gamle Duba-ejere, som ejede resten.

Nu overtager den gamle B8-fraktion med selskabet Bjerringbro Savværk Holding A/S, alle aktier fra Duba-ejernes selskab Doba A/S, mens Doba-repræsentanter træder ud af bestyrelsen.

Ifølge B8-ledelsen har det ligget i kortene, siden Duba og B8 slog sig sammen i 2005.

- Allerede i 2005, da man blev enige om en aktionæroverenskomst, var der lagt op til, at Duba-ejerne på et tidspunkt skulle trække sig. Der gik næsten 12 før, før man fandt, at det var det rigtige tidspunkt, siger adm. direktør Peter Arndrup Poulsen, som understreger, ar, at Duba-B8 har haft stor glæde af medejerskabet. 

Det bliver i Grundfos-familien

Reelt er det Grundfos-familiens overhoved Niels Due Jensen og Grundfos i øvrigt, der sætter sig totalt på den midtjyske kontormøbelproducent B8 A/S. Niels Due Jensens personlige holdingselskab ejer Bjerringbro Savværk Holding, som nu ejer 70 procent af B8 A/S. Grundfos Holding AG med selskabsadresse i Schweiz ejer 30 procent.

Den forhenværende koncerndirektør i Grundfos, Søren Østergaard Sørensen, bliver formand. Niels Due Jensen bliver menigt bestyrelsesmedlem sammen med Jørgen Melgaard Pedersen, der er finansdirektør hos Grundfos. Sammen med 2 medarbejdervalgte repræsentanter.

Dermed er arven efter Duba i høj grad visket ud, bekræfter Peter Arndrup Poulsen, adm. direktør hos B8.

- Vores historik i Bjerringbro går jo mere end 100 år tilbage, og med al respekt for vores gode periode med medejerskab, så er det her, størstedelen af vores historie og identitet ligger. B8 er et rigtig godt brand, som vi vil revitalisere. Så vi vender tilbage til der, vi kom fra, siger han til Wood Supply.

Duba og B8

Navnet Duba-B8 blev til ved en fusion i 2005 mellem System B8 og Duba, som dengang skabte Danmarks største leverandør af kontormøbler. Fusionen skete efter længere tids samarbejde mellem producenterne.

B8 udspringer af den møbel- og inventarlproduktion, som Martin Bach startede på Bjerringbro Savværk, da han i 1914 overtog stedet. I 1985 skiftede savværkets møbelproduktion navn til System B8, opkaldt efter en møbelserie, der hed Serie 800.

Duba blev startet som reservedelsproducent til cykler i København i 1922 og startede produktionen af kontormøbler i 1960 og fik senere fabrik på Falster. Duba var især specialist inden for produktion af stålben til møbler.

Duba-B8 fik hovedkvarter i Bjerringbro, hvor al produktion også blev samlet. Dubas gamle hovedkvarter blev bevaret som virksomhedens center for hovedstaden. Sidste år flyttede man hovedstadskontoret til Østerbro.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082