23948sdkhjf

Dør på klem for Dana-medarbejdere

Kuratoren har valgt at se tiden an i 14 dage for at forsøge at sælge virksomheden, så den kan køre videre.
Fredag indgav midtjyske Dana Vinduer konkursbegæring, men nu er der tilsyneladende opstået en mulighed for, at produktionen kan fortsætte under en ny ejer.

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer har selskabets kurator nemlig valgt at lade virksomheden køre videre de næste 14 dage, og i mellemtiden skal der så arbejdes på at finde en køber af aktiviteterne.

21 af de 31 ansatte er sendt hjem med løn, mens de resterende 10 arbejder på at gøre de indgivne bestillinger færdige. Medarbejderne er således fortsat ansat på fabrikken, mens direktør Karsten Lassen til gengæld er fortid i det midtjyske:

- Ingen af medarbejderne er fyrede, men det er korrekt, at jeg nu er fri på markedet. Jeg ejede virksomheden med Lars Møller, og de penge, vi har skudt i det, er tabt. Det er ikke et millionbeløb, men det er mere end, at man blot er ligeglad, siger Karsten Lassen.

Læs mere:
Investeringer koster dyrt hos vinduesfabrik

Kilde: Dagbladet Holstebro-Struer

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.392