23948sdkhjf

Fortsat pres på spånplade-priser

2009 er indledt med en overvægt af kortvarige leveringsaftaler, og det giver faldende priser - primært på det tyske marked.
Ifølge branchebladet Euwid er det tyske marked for spånplader fortsat domineret af kortvarige leveringskontrakter, og tendensen vil sandsynligvis præge markedet i de kommende måneder.

Priserne er således fortsat for nedadgående, og situationen har fået flere producenter i Tyskland, Østrig og Schweiz til at forlænge de produktionsstop, som blev sat i værk omkring slutningen af januar.

Samtidig trues de tyske producenter af udenlandske konkurrenter, som i stigende grad er begyndt at rette fokus mod det store tyske marked, og det er med til at presse priserne yderligere.

Ifølge Euwid forhandles ulakerede E1-standardplader (16-19 mm.) for øjeblikket til 100-110 €/m3, mens de 12 mm.-plader, der anvendes til skuffeproduktion, har en gennemsnitspris på 115-125 €/m3. Et tilsvarende niveau gør sig gældende for 38 mm. bordplader, og også lakerede produkter er faldet i pris.

Således kan hvide 16mm.-plader pt. erhverves for 2,8-3,0 €/m2 i gennemsnit, mens pladerne i tilpassede mål forhandles til 3,4-3,6 €/m2.

Kilde: Euwid

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078